Jeg er virkelig ikke. Tanken om – måske – at skulle i bikini har jeg aldrig været super tryg ved. Dels fordi, jeg nok er en smule blufærdig, når det kommer til stykket – og dels fordi mit evige kritiske jeg aldrig synes, min krop er helt klar.
I en hæsblæsende eksamensperiode synes jeg virkelig det er svært at sætte ind. Og når det i virkeligheden mest handler om et par centimeter hist og her, så er det jo også de stride fedtdeporter, jeg arbejder med. Så kampen er hård, synes jeg, men jeg prøver at gøre, hvad jeg kan. Chokoladen kommer jeg desværre ikke udenom, når det er eksamen, men jeg forsøger at skære kraftigt ned på mit kalorieindtag fra korn, ris og kartofler. Træning får jeg tid til min. tre gange om ugen – og dagene imellem bliver det som regel til en gåtur.
Om jeg nogensinde bliver så fit, at jeg ligefrem glæder mig til en tur i bikinien, tror jeg ikke, men det kunne da være, at jeg en skønne dag ville kigge anerkendende på mit spejlbillede – eller måske ligefrem lære at holde af, at kroppen er lidt blød her og dér. I virkeligheden synes jeg jo faktisk slet ikke, at en kvindekrop, der er super trænet og mest af alt består af muskler, er særlig flot. I mine øjne skal kvindekroppen være blød og rar at røre ved – men det nytter jo ikke noget, når mit hoved siger noget andet, så snart det er min egen krop, det drejer sig om. Ak.
Hvordan ser en smuk kvindekrop ud i dine øjne? Og er du sommerklar, eller ligeså kritisk som jeg?




